El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, din magt er så mærkværdig, for du viser os den i magtesløshed. Hjælp mig til i tro at gribe om det du har gjort for mig.

2. Hvilepladsen

Esajas Bog 53,1-4

Hvem troede på budskabet? Hvem forstod Herrens magt? Herren lod ham spire frem som en ny plante, som et rodskud op ad den udtørrede jord. Han var ikke noget flot syn, ingen særlig skønhed. Der var ikke noget ved hans udseende, som gjorde ham attraktiv. Han blev hadet og forkastet, hans liv var fuldt af sorg og smerte. Vi så til den anden side når han gik forbi, vi regnede ham ikke for noget. Vi troede, at hans lidelser var Guds straf. Men det var vores sygdomme, han tog på sig, vores lidelser han bar.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Julen og påsken mødes der hvor Guds søn gjorde det ultimative for at befri min verden for alt det som er ondt og lidelsesfuldt. Da han selv blev myrdet på en bestialsk måde, gjorde han det på samme tid for at tage på sig hele verdens lidelse og skyld. I julen fejrer vi at Gud blev menneske; I påsken fejrer vi at Guds levende søn sejrede over al lidelse og død – at ondskaben ikke kunne holde på ham. Så dyb er Jesus’ kærlighed til mig at han lader mig leve for selv at dø den død der ellers var min.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Stil dig under det kors Jesus blev henrettet på. Når du ser op på den lidende mand på korset, kan du så se hvilken lidelse og skyld, han der bærer, som kommer fra dit liv? Måske er der ting du gerne vil give til ham lige nu.

5. Samtale på vejen

Tak Jesus for det han gør for dig. Sæt ord på det han befrier dig for.