El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Genopretter, du, der deler din retfærdighed med mig. Luk op mine ører så jeg kan høre dine gode nyheder. Forkynd mig din frihed. Løs de bånd der binder mig. Trøst mig når jeg sørger. Giv mig en taknemmelig sang af glæde at synge.

2. Hvilepladsen

Esajas Bog 61,1-3

Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige og genoprette dem, hvis hjerte er knust. Jeg skal forkynde frihed for de fangne og løse de bundnes bånd. Det bliver tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham, men han vil også straffe de ulydige. Han vil trøste dem, der sørger. Ja, alle, som sørger i Zion, vil han give festdragt i stedet for sæk og aske, glæde i stedet for sorg, lovsang i stedet for tungsind. De skal kaldes de retfærdige egetræer, og de skal stå som vidnesbyrd om Herrens herlighed.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Gud skabte os til glæde, men så ofte bedrøves vi af det der sker omkring os og af os selv. Vi magter ikke at sætte os selv fri fra skyld, fra bekymring og fra de sår livet kan give. Jesus beskrives som genopretteren, der kommer for at gøre alt godt igen. Som den eneste der kan løfte os op af den suppedas vi med vore liv altid befinder os i og sætte os fri. Som den hvis tilgivelse vender sorg til glæde.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Tænk på dit liv – overvej om der har været tider Jesus på en særlig måde har skabt taknemmelighed i dit hjerte. Overvej om du kan se Jesus som genopretteren i dit liv.