El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre. Giv mig ro til at høre, hvad du vil sige til mig i dag.
Åbn mit sind, tanke og liv for dig.

2. Hvilepladsen

Johannesevangeliet 5, 39-44

39 Skriften fortæller også om mig. I studerer Skriften, fordi I tror, at I finder det evige liv dér. Og selv om Skriften fortæller om mig,
40 er I alligevel ikke villige til at komme til mig for at få livet.
41 Jeg er ikke ude efter menneskers anerkendelse. 42 Jeg ved, hvordan I er, og at I ikke har kærligheden til Gud i jer. 43 Jeg er kommet, fordi min Far har sendt mig, men I vil ikke høre efter, hvad jeg siger. Men folk, der ikke er sendt af ham, og som kun anbefaler sig selv, dem lytter I gerne til. 44 I søger efter anerkendelse fra hinanden, men den anerkendelse, som kommer fra den eneste sande Gud, den er I ikke interesseret i. Hvordan skulle I da kunne tro på mig?

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus søger ikke menneskers anerkendelse, fordi Han ved, hvem Han er, og hvorfor Han er kommet.  Jesus hviler i sig selv, og alligevel søger Han ikke sit eget, men søger mennesker, Han kan frelse og give evigt liv.
Ofte tror vi, at menneskers anerkendelse giver os meningen med livet. Vel er det dejligt og nødvendigt med anerkendelse, hvis vi skal vokse som mennesker, men det vigtigste er ikke menneskers, men Guds anerkendelse. Dette er afgørende for det evige liv.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvad er vigtigst for dig; Guds eller menneskers anerkendelse?

5. Samtale på vejen

Tak Jesus, at du ikke søgte dit eget!
Tak Jesus, at jeg kan komme til dig, præcis som jeg er.