El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, du ser ind bag mine facader. Du kender mine inderste tanker og intentioner bedre end jeg selv gør. Tak at du alligevel elsker mig. Lær mig at elske som du gør det.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 14, 3-5

Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania. Mens de lå omkring bordet og spiste, kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med kostbar, aromatisk nardusolie. Hun knækkede krukkens hals og hældte olien ud over Jesu hoved. Nogle af gæsterne blev vrede og sagde til hinanden: »Sikken et spild af kostbar olie. Den kunne være solgt for en formue, og pengene kunne være givet til de fattige!« De skældte hende ud.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus bekymrer sig ikke om hvad andre mennesker tænker om ham. Han værdsætter skønhed og et ærligt hjerte. Nogle gange går han på tværs af hvad alle forventer af ham.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Jesu blik er ikke som vores. Jesu forhold til økonomi og opfattelse af menneskers værdi er ikke af denne verden. Det udfordrer os og stiller spørgsmålstegn ved den måde vi opgør menneskelig, social og økonomisk værdi. På hvilke områder bliver du udfordret af et på en gang guddommeligt ødselt og uendeligt kærligt blik?


Er der personer i dit liv som Jesus udfordrer dig til at betragte anderledes end du gør nu?

 

5. Samtale på vejen

Tal med Jesus om det, som udfordrer dig i mødet med ham. Bed om at du må få hans syn på andre mennesker. Tak ham fordi hans kærlighed også rummer dig når du finder det vanskeligt at elske dine medmennesker.