1. Bøn
Gud, du kender mig, og du kender min ulydighed. Hjælp mig til at løbe ind i din favn, når du rækker hænderne ud mod mig.
2. Hvilepladsen
Rom 10, 19-21
Har jøderne da ikke forstået budskabet? Jo, men de tog ikke imod det. Gud talte jo for længe siden profetisk gennem Moses og sagde: »Jeg vil provokere dem ved at elske en anden, jeg vil gøre dem jaloux på et ‘uvidende’ folk. Endvidere sagde Gud helt klart gennem profeten Esajas: »Jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg blev kendt af dem, der ikke spurgte efter mig.« Og om jøderne siger han: »Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og oprørsk folk.«
3. Betragtning
Det kan være svært at forstå, hvorfor Gud ikke frelser alle mennesker, men i Guds væsen ligger et paradoks. Gud er almægtig, men han er samtidig også kærlig. Han rækker hænderne ud, men han KAN ikke tvinge nogen til at tage imod ham. Vi ser det gang på gang i Gamle Testamente, hvor Gud prøver at få jøderne til at elske ham på adskillelige måder, men han kan simpelthen ikke få dem til det.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Refleksion
Hvilken side er du på? Har du fundet Gud, eller vælger du at lade være med at tage imod Guds udstrakte hænder?
5. Samtale på vejen
Jesus, jeg ønsker at være ét med dig, men synden fylder stadig! Vil du hjælpe mig til at række hænderne ud mod dig. Tak, fordi din kærlighed er evig og uendelig. Tak, fordi du rækker dine hænder ud mod mig