1. Bøn
Bed Jesus om at tage dine bekymringer væk, så du kan få et pusterum fra hverdagens travlhed. Bed Jesus komme helt tæt på.
2. Hvilepladsen
Rom 13, 3-4
Ordensmagten er jo ikke til skræk og advarsel for dem, der gør det gode, men for dem, der gør det onde. Hvis du vil undgå at leve i frygt for myndighederne, så gør det gode. Derved får du deres anerkendelse. De handler på Guds vegne til gavn for dig. Men hvis du handler ondt, har du grund til at frygte, for de har magt til at straffe dig.
3. Betragtning
I mange lande er politi og politikere korrupte. I disse lande har du god grund til at frygte politiet - også selvom du holder din sti ren. I 2011 var Danmark sammen med Finland på andenpladsen over de mindst korrupte lande i verden. Det er da værd at være taknemmelig for!
4. Udsigtspunktet
Aktion
Refleksion
Overvej, hvor meget du har at takke Gud for. Lav en liste med emner. Overvej herefter, hvordan du skal og kan give ud af din rigdom. Både økonomisk såvel som menneskeligt.
5. Samtale på vejen
Jesus! Tak, at jeg lever i et land, som har en reel ordensmagt uden korruption. Tak, fordi der er betjente, domstole og politikere, som beskytter mig og forsøger at holde orden i Danmark. Led du dem til fortsat at følge den vej.