1. Bøn
Gud, tak fordi du ikke har skabt mig til et liv i ensomhed. Lær mig at tage imod hjælp fra andre og til selv at være til gavn og glæde for de mennesker, jeg er sammen med i dag!
2. Hvilepladsen
1 Mos 2,18-20: Derpå sagde Gud: Det er ikke godt for Adam at være alene. Jeg vil give ham en livsledsager, der passer til ham. Af jorden formede Gud nu alle slags dyr og fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og hvad Adam kaldte dem, blev deres navn. Adam navngav så alle fuglene og de vilde og tamme dyr, men han fandt ikke nogen passende ledsager iblandt dem.
3. Betragtning
Der er arbejde nok til Adam – og med arbejdet følger også ansvar. Men selvom han har nok at lave, savner han én at dele livet med. I den autoriserede oversættelse bruges ordet hjælper om kvinden, og det er ofte blevet opfattet nedsættende. Men på hebraisk bruges det samme udtryk om Gud, som hjælper. Adam savner altså en, der er hans lige – helt på højde med ham selv.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Overvej, ægteskabets muligheder og udfordringer i en individualiseret tid.
5. Samtale på vejen
Tak for kærligheden mellem mand og kvinde, og fordi mænd og kvinder har samme værd for dig.