El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Tak Jesus, at du vil hjælpe os med at tale dine profetiske ord ind i menneskers liv. Hjælp os, så vi ikke taler løgn. Lær os at afsløre alt falsk tale om dig. Herre, lad os fyldes at Bibelens ord, så det er det, vi giver videre, og som vi selv lever efter.

2. Hvilepladsen

2. Pet. 1,19

Vi er nu mere end nogensinde overbeviste om sandheden i profeternes ord, og I gør klogt i at værdsætte dem som en lygte, der viser vej gennem mørket, indtil Jesus kommer og hans strålende lys oplyser jeres hjerter.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

I Gamle Testamente talte profeterne de ord, som Helligånden ville have sagt. Med Jesu komme blev ordene opfyldt, og i dag må vi tale Helligåndens sande ord ind i andre menneskers liv. Glæd dig over, at du er lys for Jesus, som Helligånden kan bruge til at lede andre til tro. Glæd dig over, at du er salt, så andre kan blive tørstige efter at høre om Jesus.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvordan er du et lys for Jesus i din hverdag? Taler du Helligåndens sande ord?

5. Samtale på vejen

Tak Jesus, at du lyser på vejen, hvor jeg skal gå. Tak Helligånd, at når jeg læser i Bibelen, så giver det tro og mod i kristenlivet. Giv mig visdom til at være et lys for dig Jesus.