El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, nogle gange går jeg i stå og bliver fanget i mine egne tanker. Kom og bryd ind, kom og afbryd mig, kom og tal til mig ved din Ånd.

2. Hvilepladsen

Andet Peters brev 1,20-21

I skal være klar over, at ingen af profetierne i Skriften udsprang af profeternes egne idéer. Profetier bygger nemlig ikke på menneskers vilje, men tilskyndet af Helligånden bragte mennesker de budskaber, som de fik fra Gud.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Vi får tit idéer. Gode idéer, fjollede idéer, dårlige idéer. Nogle idéer er helt vores egne og ganske fejlbarlige. Men nogle idéer er inspireret af Helligånden i os. På samme måde med profeterne i det Gamle Testamente. Gud gav dem idéer og budskaber. Nogle af dem gav han idéer og budskaber ved at tale med en tydelig stemme. Andre talte han til i drømme, og nogle gav han måske indskydelser.

På samme måde kan Gud tale til os i dag på forskellige måder. De færreste af os hører i dag Guds tale som en tydelig stemme, og derfor er det endnu vigtigere at vi lærer at lytte til vores  indskydelser og drømme. De kan være idéer og budskaber fra Gud.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Dvæl lidt ved de tanker og indskydelser du får de næste ti minutter. Er de fra dig selv eller fra Gud? Tjener og ærer de dig selv, andre mennesker eller Gud?

5. Samtale på vejen

Bed Gud om at han må tale til dig, give dig budskaber og minde dig om sandheder fra Bibelen.