El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Gud, udrust mig til at følge og tjene dig.

2. Hvilepladsen

Ef 6,17-20: Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration, hvad enten det er forbøn eller bøn om hjælp. Vær udholdende og årvågne, når I beder for alle dem, der hører Kristus til. Bed også for mig, at Gud må give mig de rette ord, så jeg med frimodighed kan kommunikere det budskab om Kristus, som Gud har åbenbaret for os, og som er årsag til, at jeg sidder i fængsel. Bed om, at jeg må have frimodighed til at fortsætte med at tale om det, for jeg ved, at det er den opgave, Herren har sendt mig for at udføre.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Paulus taler her om ting, som en kristen skal udruste sig med (ligesom en soldat) i tjeneste for Jesus og i kamp mod Djævelen. Fx Bibelen og bønnen.I den autoriserede oversættelse, som der linkes til, er der flere detaljer om udrustningen: Spænd sandhed som bælte om lænden, ifør jer retfærdighed som brynje, tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium, løft troens skjold, grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord osv. Lad os huske at tage hele rustningen på.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Overvej, hvilken funktion hver af de enkelte dele har på rustningen og tænk over, hvad det betyder i denne kontekst. Fx bæltet = holder / binder rustningen sammen. Vi skal have sandheden som bælte. Tænk over, hvordan løgn ødelægger, nedbryder – men sandhed binder sammen, afslører det falske og fordækte, bygger op. Samtidig kalder Jesus sig selv ”Sandheden” osv.

5. Samtale på vejen

Paulus bad om forbøn i sin tjeneste som apostel. Bed i dag for forkyndere og missionærer, at de må få frimodighed og Åndens vejledning.