El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Bed Gud om at gøre dig åben for hans tale ind i dit liv.

2. Hvilepladsen

Es 53, 1-2

Hvem troede på budskabet? Hvem forstod Herrens magt? Herren lod ham spire frem som en ny plante, som et rodskud op af den udtørrede jord. Han var ikke noget flot syn, ingen særlig skønhed. Der var ikke noget ved hans udseende, som gjorde ham attraktiv.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Er der ting ved Jesus, som du ikke bryder dig om? Hans ”uretfærdige” grænseløse kærlighed (fx matt. 5 – om fjendekærlighed eller luk. 15 – den fortabte søn), hans til tider provokerende eller hårde udsagn (fx matt. 8 – efterfølgelsens vilkår), hans kompromisløshed (fx matt. 21 – tempelrensningen eller matt. 19 – den rige unge mand)? Jesus er ikke, som jeg altid kunne ønske – heldigvis! Måske har jeg netop brug for at blive provokeret og udfordret. Måske skal jeg netop lade de ting, jeg ikke kan lide ved Jesus, røre mit indre, tale til mig – og til sidst lade det forvandle mit liv.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Meditation

Forestil dig, at du står over for Jesus og har mulighed for at tale med ham om de ting, som provokerer dig. Fortæl det til ham og lad ham tale til dig.

5. Samtale på vejen

Tak Gud, fordi han sprænger dine snævre forestillinger om, hvem han er.