1. Bøn
Tak, at du er kærlighed, Gud. Hjælp mig til at vise andre mennesker din kærlighed via mine handlinger.
2. Hvilepladsen
Første Johannesbrev 4,7-8
Elskede venner, lad os elske hinanden, for den sande kærlighed kommer fra Gud. De, der viser deres kærlighed i handling, er født af Gud og kender Gud. Men de, der ikke har kærlighed, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.
3. Betragtning
Vi kan læse rigtig mange steder i bibelen, at ’Gud er kærlighed’, men hvad vil det egentlig sige? Ifølge Ordbog over det danske Sprog forstås kærlighed som ”varm, inderlig følelse over for et andet væsen” (kærlighed, ordnet.dk, 2014). Men Guds ultimative kærlighed er meget mere end det – den er selvopofrende og ubetinget, idet han sendte sin egen søn Jesus for at frelse os.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvordan viser du din kærlighed til andre? Som en varm følelse? Respekt? Hengivenhed? Har du oplevet eller udøvet selvopofrende og ubetinget kærlighed?
5. Samtale på vejen
Tak Gud for hans fantastiske store kærlighed, og bed ham om at hjælpe dig til at elske ubetinget.