Hebræerbrevet 11,7

”Noa troede Gud. Da Gud advarede ham om syndfloden, der skulle komme, troede han på det, selvom der ikke var nogen tegn på, at der ville komme en oversvømmelse. Han adlød Gud, og i ærefrygt for ham byggede han en ark for at redde sin familie. På den måde forkyndte Noa dommen over den onde verden, og selv blev han på grund af sin tro accepteret af Gud.”

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

”En Gud, der ikke definitivt gør en ende på ondskaben, er ikke en gud, der er værd at tro på.” Sådan omtrent lød et citat, jeg hørte i en prædiken. I det danske retssamfund bliver man dømt for at øve uret mod andre. I kraft af sin autoritet er det Gud, som håndhæver og dømmer ud fra loven.

Gud varslede syndfloden. Den eneste, som handlede på det, var Noa. De andre grinede af ham, da han byggede et gigantium af et skib på land... Nej, hvor måtte han havde følt sig dum! Det utrolige er, at denne mand blev en stor helt. Faktisk havde vi ikke været her i dag, hvis ikke det havde været for Noas tro og lydighed mod Gud.

Refleksion

Gud satte regnbuen på himlen for at minde os om, at Han aldrig vil sende syndfloden igen. Det er et nådessymbol, som vi her i 2014 også har del i. Den fortæller os, hvad der ligger Gud på hjerte. At Han ikke accepterer ondskab og ufred. Hans største ønske at udøse sin kærlighed over dig og leve helt tæt sammen med dig. Han ved nemlig, at det er der, vi oplever den ultimative fred.

Brug lidt tid på at summe over regnbuens betydning.