1. Bøn
Tak Gud! Tak, fordi du elsker mig og vil være sammen med mig, selv om jeg bare er mig. Tak fordi du gjorde det muligt gennem din fantastiske frelsesplan.
2. Hvilepladsen
Hebr. 12,22-24
Nej, I står ved »Zions bjerg«, den levende Guds stad, det himmelske Jerusalem, hvor tusinder af engle er samlet til fest. I står overfor Guds menighed af arveberettigede børn, indskrevet som borgere i Himlen. I står over for den Gud, som vil dømme alle mennesker, og over for vores retsindige forfædres ånder, som er nået frem til målet. Ja, I står over for Jesus selv, som indstiftede den nye pagt, over for Jesu blod, der har et bedre budskab om renselse og tilgivelse end Abels blod, som råbte på hævn.
3. Betragtning
I går handlede teksten om, hvordan israelitterne og Moses bævede af frygt over Guds hellighed. I dag peger den på renselsen, vi får gennem Jesu blod. Det, der ellers ville være helt utænkeligt, ja faktisk umuligt – at vi syndige mennesker skulle være værdige til at være sammen med rene og hellige Gud – blev muligt alligevel. Hvis vi tror og tager imod renselsen, er vi virkelig rene, og kan stå over for Gud som hans egne, elskede børn.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Læs bibelversene igen, luk øjnene og se dig selv i flokken af Guds arveberettigede børn, indskrevet som borgere i Hans rige. Hvilken følelse fylder din krop? Smiler du? Det er der grund til!
5. Samtale på vejen
Tak Jesus, fordi han gik i døden for dig og renser dig med sit blod, så du kan stå op fra døden igen med ham – helt ren, retfærdig og værdig til at træde ind i Guds nærhed. Hvilket under!