1. Bøn
Almægtige Gud.
Tak fordi din kærlighed er grænseløs. Dit ønske er at leve nær ved din skabning – for altid.
2. Hvilepladsen
Hebræerbrevet 6:4-8
Når mennesker først har set Guds lys og nydt godt af Himlens velsignelser, og når de har fået Helligånden og har erfaret den kommende verdens kræfter, og hvor herligt det er at høre, når Gud taler, og de så alligevel falder fra, da kan man ikke føre dem tilbage til Herren. De har jo derved korsfæstet Guds Søn igen og hånet ham offentligt.
Når en mark opsuger den regn, som falder på den, og producerer en god høst til gavn for dem, der dyrker jorden, vil den opleve Guds velsignelse. Men hvis den derimod frembringer tidsler og tjørnebuske, er den intet værd og vil opleve Guds dom. Det ender med, at man afbrænder den.
3. Betragtning
Frygten kommer frem hos den, der læser dagens vers: Er jeg den, der vil opleve Guds dom ’Du er intet værd’?
Kærlighed må bygge på en fri vilje. En vilje til at elske, eller lade være at elske. En vilje til at overgive sig til kærligheden eller til at vende den ryggen.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Se ud over din ’åndelige mark’:
Hvordan står afgrøderne? Får de gode afgrøder, Gud har sået i marken, de bedste vækstbetingelser? Eller skal vi i gang med at luge og gøde?
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om alvoren i at forkaste Hans gaver til os, og hvor stor og grænseløs hans nåde er for den, der vender sig til Ham igen.