1. Bøn
Herre. Lad mig ære dig med mit liv. Hjælp mig til at høre dig, når du kalder.
2. Hvilepladsen
Johannesevangeliet 6, 16-21
16 Hen imod aften gik disciplene ned til søen. 17 Da Jesus endnu ikke var kommet ved mørkets frembrud, gik de om bord i båden og satte kurs mod Kapernaum.18 Inden længe begyndte det at blæse op, så de måtte kæmpe mod vinden og bølgerne.
19 Da de havde roet ca. fem kilometer, fik de pludselig øje på Jesus, der kom gående på vandet hen mod båden, og de blev skrækslagne. 20 »Det er mig,« råbte Jesus. »I skal ikke være bange!«
21 Så tog de ham op i båden, og straks efter gik de i land ved deres bestemmelsessted.
3. Betragtning
Af og til kan livet ”larme” noget så forfærdeligt. Når vi mister en, vi elsker. Når vi ikke magter at få hverdagen til at hænge sammen. Når sygdom uventet brager ind i vores liv. Men midt i larmen kan og må vi slå lyttelapperne ud og stole på Hans ord: ”Det er mig. I skal ikke være bange!” Han, Jesus, er der. ALTID.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Reflekter over Jesu ord: ”Det er mig. I skal ikke være bange!”.
5. Samtale på vejen
Jesus. Tak, fordi du er nær. Altid!