El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, hjælp mig til erkendelse af at alt godt kommer fra dig. Tak for dagen i dag, og alt hvad den har budt på. Hver dag er en ny gave fra dig.

 

 

 

2. Hvilepladsen

Johannes Åbenbaring 7, 9-12

Derefter lagde jeg mærke til en stor flok mennesker, som stod foran Lammet og Guds trone i Himlen, klædt i lange, hvide dragter og med palmegrene i hænderne. Der var mennesker fra alle folkeslag og sprog, og der var så mange, at ingen kunne tælle dem. De råbte: »Frelsen kom fra vores Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet!« Alle englene stod i en kreds omkring Guds trone og de 24 medregenter og de fire levende væsener. De faldt på knæ foran tronen, og med ansigtet mod jorden hyldede de Gud: »Ja, det er rigtigt! Gud skal have ære, tak og lovprisning i al evighed. Han har al herlighed, visdom, kraft og magt. Amen!«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Al ære tilhører Gud. Du kan ikke gøre dig fortjent til fællesskab med Gud. Gud kommer til os mens vi endnu er syndere, og det er Ham der danner grundlaget for vores fællesskab. I det syn vi hører om her, råber alle de frelste i kor at frelsen kom fra Jesus. Alt for mange kristne kæmper med at leve i denne frihed. Jesus frelser ikke halvt men fuldstændigt.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Er der ting i dit liv som du udelukkende gør for at blive elsket af Gud? Er der arbejde du deltager i for at bidrage til din egen frelse? Gør op med det! Friheden begynder når du indser, at selv det gode du gør er et resultat af Jesu nåde. Er der personer i din omgangskreds som ikke lever i denne frihed? Bed for dem!

5. Samtale på vejen

Jesus, hjælp mig til at leve i den frihed du giver. Du ser hvor skrøbelige vi er som mennesker, og du ser at vi så ofte tager æren selv. Lær mig hver dag at ære dig med mit liv og lad mig have mod til at møde andre mennesker med det vidunderlige budskab om friheden i dit blod.