1. Bøn
Far, lad mig finde fred nu i dette øjeblik, så jeg kan lytte til dig, som altid er
nær hos mig.
2. Hvilepladsen
Lukas 2, 14
”Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje.”
3. Betragtning
Når Gud, vores far, bliver æret, når vi adlyder hans vilje, bliver der - måske langsomt, men sikkert - fred på jorden. Gud er fredens Gud, og når vi søger ham og beder hans Ånd om at trøste og lede os, så er vi på vej til at falde til ro, falde på plads i relationen til ham, til os selv og til vores medmennesker. Vi lever i lyset af hans herlighed. Han deler sin herlighed med os. Og der er mere end nok til os alle.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvordan har du oplevet sammenhængen mellem at gøre Guds vilje, ære ham og opleve fred?
5. Samtale på vejen
Far, at give dig ære og gøre din vilje er min dybeste længsel, selvom jeg også ofte mærker min modstand mod dig meget klart. Mit hjerte længes efter fred – fred i mig, fred i mine relationer, fred på jorden. Jeg beder om, at din vilje må ske med mig og med den verden, jeg er i, så der kan blive fred. Gør mig villig til at adlyde dig.