1. Bøn
Herre, lad mig fyldes af din ånd. Jesus, lad mig i dag se mere af, hvem du er og vis mig Faderen. Giv mig lov til at kende ham.
2. Hvilepladsen
Lukasevangeliet 10, 21-22
I det samme blev Jesus fyldt af glæde ved Helligånden, og han udbrød: »Jeg priser dig, Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de overlegne og selvkloge. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.«
Så fortsatte han: »Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.«
3. Betragtning
Jesus takker Gud for, at budskabet om Jesus er skjult for de overlegne og tydeliggjort for de ydmyge. Jesus understreger i det næste afsnit, at han og faderen er et, og igennem Jesus kan vi få lov at se og kende Gud.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Rejs dig. Åbn et vindue og sig højt: "Herre, jeg er åben for din ånd og lovpriser dig for din frelsesplan."
5. Samtale på vejen
Spørg din far om at få den ydmyghed, der kommer fra ham. Tal med ham om dine overlegne og selvglade tendenser. Bed ham om tilgivelse og fornyet frimodighed.