El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære almægtige Gud.

Hjælp mig til at give slip på alle mine bekymringer og i stedet søge dig og stole på dig.

 

2. Hvilepladsen

Lukasevangeliet 10,38-42

Jesus og hans disciple fortsatte nu deres vandring mod Jerusalem. Undervejs kom de til en landsby, hvor en kvinde, der hed Marta, tog imod dem i sit hjem. Hendes søster Maria satte sig ved Jesu fødder og blev siddende der for at høre, hvad han fortalte. Marta var travlt optaget af at sørge for gæsterne, og hun sagde til Jesus: »Herre, er du ligeglad med, at min søster har overladt alt arbejdet til mig? Sig dog til hende, at hun skal komme og hjælpe mig.«

»Kære Marta,« sagde Jesus, »du er rastløs og gør dig en masse bekymringer! Men noget er vigtigere end andet, og Maria har valgt det væsentlige. Det skal ikke tages fra hende.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Marta er fyldt af uro og er bekymret. Maria har valgt det væsentlige, siger Jesus. Hvad er det væsentlige?

I 1. Peter 5, 7 står der: ”Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.”

Og i Matt. 7, 33 står der: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift.”

 

Gud skal nok sørge for os. Han ved hvad der er bedst for os. Tør vi give slip på kontrollen og bekymringerne og søge ham først?

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvor ofte søger du selv at klare alting, i stedet for at søge Gud og lægge tingene over til ham?

Hvad holder dig tilbage fra at give slip på bekymringerne? Hvad kan hjælpe dig til at søge Gud?

5. Samtale på vejen

 

Bed Helligånden hjælpe dig med at give slip på bekymringer, og snak med Gud om, hvordan du kan søge ham.