El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Far, kom og vær nær ved mig nu.
Tag mig ind til dig, og lad mig kunne løfte blikket mod dig.
Skab en ro i mig, så jeg kan hvile hos dig.

Amen.

2. Hvilepladsen

Lukasevangeliet 17,6-10

Jesus svarede: »Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‘Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer. Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‘Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’ Nej, han siger: ‘Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’ Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på? På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‘Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Vi må give Gud plads til at skabe tro i os. Denne tro vil pege mod Jesus og dermed udrette de mest utrolige ting. Vi må løfte vores blik mod Jesus, og hvad han gjorde for os! Vi må tro, at Jesus døde for os og elsker os højere end noget andet. Vi må med Paulus sige: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses” (Hebræerbrevet 11, 1).

4. Udsigtspunktet

Aktion

Vær bevidst om, hvor du retter din kærlighed hen. Gør op med de situationer eller relationer, hvor du har fokus på kærlighed til dig selv eller fysiske ting i stedet for Jesu kærlighed.

5. Samtale på vejen

Bed om hjælp til at holde blikket rettet mod Jesus, for derigennem udspringer troen. Vær taknemlig i bønnen over, at Gud skaber troen i vores hjerter.