El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre Gud, tak fordi du allerede banker på og ønsker min opmærksom. Hjælp mig til at lukke dig ind i mit liv hver eneste dag. Tilgiv mig når jeg glemmer dig.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 10,51-52

»Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« spurgte Jesus. »Mester! Jeg vil gerne kunne se,« svarede den blinde. »Din bøn er hørt! Det var din tro, der reddede dig!« Straks fik manden sit syn igen og fulgte derefter med Jesus.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

“Din tro reddede dig”. Det er stærke ord Jesus siger inden han helbreder den blinde. Der findes stadig fantastiske historier om hvordan Jesus gennem sin Ånd helbreder syge den dag i dag. Måske kender du selv en der er blevet helbredt. Som troende bliver vi alle reddet en dag. Vi bliver reddet fra døden og skal være sammen med Jesus i Guds rige. Det er vores tro på at Jesus har betalt den største løsesum som gør at vi for evigt er reddet fra døden.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Fortæl Gud at du tror på ham. Sig trosbekendelsen højt:

Vi forsager Djævelen
og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
Amen

5. Samtale på vejen

Bed for de syge. Bed Gud om at helbrede de folk, du kender, som er syge. Gør det i Jesu navn.