El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, tak at du ønsker at dele brød med mig. Jeg tager imod det med glæde.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 14,12-16

På den første af påskefestens dage - den dag, da man slagtede lammene til påskemåltidet - spurgte disciplene Jesus: »Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?« Jesus sagde da til to af sine disciple. »Gå ind i byen. Der vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, og sig til ejeren af det hus, hvor han går ind: ‘Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’ Han vil så føre jer ovenpå, og der vil I finde et stort rum, hvor der er gjort klar med borde og hynder på gulvet. Der skal I gøre måltidet parat.« De to disciple gik ind til byen og fandt det hele, som Jesus havde sagt, og de gjorde alt klar til påskemåltidet.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Påsken står for døren. En tid med fællesskab og mørkets magter og lysets herrer. I disse dage skælver universet. Jorden er ved at slå revner. Livet og døden brydes. Jesus har en viden om hvad der venter ham. Den sidste aften før alt bryder løs, ønsker han at tilbringe med de nærmeste venner for at mindes Israels udfrielse af Egypten.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Luk øjnene og følg i hælene på disciplene mens de forbereder påskemåltidet. Sæt dig ned og vent på at han kommer for at fejre årets vigtigste måltid med dig som han kalder sin ven og bror/søster. Fortæl ham hvad du tænker på, og del med ham hvad der gemmer sig i dit hjerte.

5. Samtale på vejen

Tak Jesus fordi du igen i dag har mulighed for at spise dig mæt. Tak ham for at han glæder sig over at være til stede ved hvert eneste måltid, der styrker din krop og sjæl, lige som han var det ved påskefejringen. Bed for dem der ikke har nok at spise i dag.