El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, lad mig ikke sove når du har brug for mig, men lad mig være klar til at våge og bede.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 14,37-38

Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. »Simon, sover du?« sagde han. »Kunne du ikke holde dig vågen bare én time for min skyld? Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus er angst. Han skal snart lide og dø. Han har bedt tre af disciplene om at våge og bede for ham – men de er faldet i søvn. Jesus anerkender deres vilje til og ønske om at holde sig vågen. Samtidig siger han at de ikke selv kan holde sig vågne. De må våge og bede. Vi fornemmer at der ligger noget særligt i det med at våge og bede – at Guds kraft vil fylde dem når de gør netop det.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Er der nogen du bør våge og bede for? Nogen som lider under sygdom, ensomhed eller økonomiske problemer. Sæt tid af til at bede særligt for dem i dag.

5. Samtale på vejen

Tak Helligånden for at den ønsker at vejlede dig i bøn. Bed Helligånden om at fylde dig med Guds kraft så du kan holde dig vågen når det gælder.