El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Far, jeg kommer til dig nu med alt, hvad der er mit. Tak fordi du kender mig, sommetider bedre end jeg selv gør, og alligevel elsker du mig og ønsker at være sammen med mig.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 4, 10-12

Når Jesus var alene med de 12 disciple og de øvrige, som fulgte ham, plejede de at spørge ham om meningen bag hans billeder. Hans svar lød: ”For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive åbenbaret, men de som ikke følger mig, må nøjes med at spekulere over billedtalen. Derved opfyldes ordet: De ser, men fatter dog intet. De hører, men forstår dog intet. Derfor kommer de ikke til mig og får tilgivelse”.

 

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

I dagens Danmark har vi ikke mulighed for få Jesus til at forklare os, hvad han mener. Det ville have været dejligt, hvis vi kunne gå direkte til ham, når der er noget i kristendommen, vi ikke forstår, eller som vi synes er svært. Det mærkelige er, at også disciplene syntes, det kunne være svært at forstå, hvad Jesus mente, og det kunne være svært at tro, at han virkelig var Guds søn. De var øjenvidner til hans undere, og alligevel var troen svær. Mon ikke Jesus også har forståelse for vores tvivl og vil tage imod os, når vi kommer til ham med spørgsmål og frustrationer?

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Tror du ikke hellere Jesus vil have, at du kommer til ham med din tvivl og dine spørgsmål, end at du slet ikke kommer til ham?

5. Samtale på vejen

Kære far lad mig forstå, og når jeg ikke forstår så lad mig finde tryghed i, at du er min far, og at du har frelst mig.