El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Gud. Tak fordi jeg endnu engang må have lov til at dele min dag med dig. Tak fordi du er den levende Gud.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet 4, 16-17

Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde. Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra.

 

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Hvordan tager du imod Jesu ord? Tager du det til dig med glæde og holder fast, eller får ordet ikke lov til at blive stærkt i dig? Jesus ønsker ikke kun at være sammen med dig, når livet er let og uden problemer. Han ved, hvad det vil sige at være menneske, og han ved også godt, at det ikke altid er let at stå ved, at man er kristen.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvor fast har Jesu ord fået lov til at slå rod i dig? Er du kun kristen, når livet er let, eller tør du være kristen, når det kan betyde, at der er andre mennesker, der kan finde det tåbeligt, middelalderligt og dumt?

5. Samtale på vejen

Kære Jesus. Netop fordi du selv har været menneske, ved du også hvor svært det kan være at skille sig ud fra mængden. Jeg beder dig, kom og giv mig styrke til hver dag at gå ud og være dit barn, og når jeg ikke selv kan finde modet og styrken, så kom og hjælp mig igennem dagen.