1. Bøn
Jesus, lad mig blive fyldt med glæde og forundring over det du gør, så jeg ikke kan lade være med at fortælle andre om dig.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 5, 15-20
Da de kom hen til Jesus, så de manden, der havde haft de mange dæmoner i sig, sidde påklædt og ved sans og samling. Det forbløffede dem og gjorde dem bange. De, der havde set, hvad der var sket med manden og svinene, fortalte dem, hvordan det var gået til. Derefter bad de Jesus om at forlade deres egn. Da Jesus var på vej op i båden, bad manden, der havde været besat af dæmoner, om lov til at følge med ham. »Nej,« sagde Jesus, »gå du hjem til dine landsmænd og fortæl, hvad Israels Gud2 i sin barmhjertighed har gjort for dig.« Manden gik derefter rundt i Dekapolis og fortalte alle om de store ting, Jesus havde gjort for ham. Og folk undrede sig.
3. Betragtning
Folkene bliver bange for det Jesus har gjort. De ser han er magtfuld. Manden som Jesus har uddrevet dæmonen fra ønsker at følge med Jesus, men Jesus beder ham om at blive. De er i hedningeland da uddrivelsen sker, og Jesus ønsker at også de må lære ham at kende gennem mandens vidnesbyrd. Jesus ønsker at møde alle, uanset deres position i samfundet eller livet.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Tænk på noget Jesus har gjort for dig. Beslut dig for at fortælle det til mindst en bestemt person. (Det behøver ikke være en som ikke er kristen, for det er også vigtigt at vi får opmuntret hinanden som kristne).
5. Samtale på vejen
Bed Jesus give dig frimodighed til at snakke med andre om ham. Fortæl ham hvis du synes det er svært eller har svært ved at se hvad han gør i dit liv.