1. Bøn
Herre, du er livets Gud! Tak, at jeg har fået lov at leve også denne dag! Fyld mig med en tro og et håb om at livet her på jorden ikke er det sidste – fyld mig med et håb om et evigt liv.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 5, 37-43
Jesus ville ikke have andre med sig hen til Jairus' hjem end Peter, Jakob og dennes bror Johannes. Da de kom derhen, var der en vældig larm. Folk græd og jamrede højlydt inde i huset. Jesus og disciplene gik indenfor. »Hvorfor græder og jamrer I sådan?« spurgte han. »Den lille pige er ikke død. Hun sover bare.« De lo ad ham, men han bad dem alle gå udenfor og tog kun den lille piges far og mor og de tre disciple med ind i det værelse, hvor hun lå. Han gik hen til sengen, tog pigens hånd og sagde: »Stå op, min pige!« Straks rejste hun sig op og begyndte at gå omkring. Hun var 12 år gammel. Forældrene stod og stirrede med åben mund. »I må ikke sige det til nogen,« sagde Jesus strengt, »og sørg for, at hun får noget at spise.«
3. Betragtning
Grædekoret foran Jairus’ hus taler deres eget sprog: alle regner med at pigen er død og der er ikke noget håb. Derfor virker det helt malplaceret når Jesus påstår at pigen sover – de sørgende reagerer ved at le!
Men Jesu virkelighed er ikke vores. For ham er døden ikke permanent, men bare som at sove.
Det er svært at forstå – men når vi tror på Jesus må vi tænke at døden er som et komma og ikke et punktum. Efter døden er liv. Evigt liv.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Kig på dine hænder, arme, ben og tæer. Rejs dig op og træk vejret dybt. Mærk hvordan Gud igennem åndedrættet fylder dig med liv.
5. Samtale på vejen
Tak Gud for livets gave. Tænk på en god ting ved dit liv i dag, og tak Gud for det. Tak fordi du i Jesus må håbe på at leve evigt, og bed om styrke til at tro det.