1. Bøn
Gud, nogle gange er det svært at tro på dig. Der er så meget og så mange som vil have mig til at tro at du ikke er den du siger du er. Jeg bekender min vantro og beder dig: Hjælp mig til at holde fast ved dig. Tak, at du holder fast ved mig.
2. Hvilepladsen
Markusevangeliet 8,11-13
Da farisæerne der på stedet fik at vide, at Jesus var kommet, gik de hen for at diskutere med ham. De bad ham om at gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var kommet fra Gud. På den måde ville de sætte ham på prøve. Jesus sukkede dybt i sin ånd: »Visse mennesker forlanger tegn og undere, før de vil tro. Men det siger jeg jer: Sådanne mennesker får ikke noget tegn at se!« Sammen med sine disciple forlod Jesus nu de vantro farisæere, gik op i båden og sejlede over til den anden side af søen.
3. Betragtning
Det er ikke ofte, vi hører, at Jesus bare forlader nogen, som gerne vil snakke med ham. Men han forlader farisæerne. Hvorfor? Farisæerne beder om et mirakel. Det har så mange andre gjort, og Jesus har gang på gang helbredt, uddrevet dæmoner osv. Og hvem vil ikke gerne se et mirakel fra Gud – bare et lille tegn på, at han virkelig er til. Forskellen er, at farisæerne ikke møder Jesus med bare et gran af håb eller tillid. Ikke med tro men med vantro. Ikke med en erkendelse af deres egen utilstrækkelighed, men fulde af selvtilfredshed. Havde et mirakel fra Jesus ændret noget ved det? Næppe.
Er det altid forkert at bede Gud om et tegn? Nej, men det er heller ikke det vigtige spørgsmål. Spørgsmålet er, om du tør erkende, at du er utilstrækkelig i forhold til dig selv, til Gud, til andre; og om du tør tro – eller måske bare håbe – at Han er tilstrækkelig.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Forestil dig at du ser ind i et stort mørkt intet. Der er tomt. En lille gren dukker frem midt i intetheden. Grenen er dig. Alene i intetheden. Det blæser. Stormer. Rusker i grenen. Knækker den? Knækker du? Alene. ”Gud, hvor er du? – Er du til? – Du virker så fjern – så langt væk! Jeg kan ikke mere.” Du træder et par skridt tilbage. Grenen er der stadig, midt i stormen i intetheden. Men nu er det ikke intethed længere. Du ser at grenen ikke er alene. Der er andre grene. Tusindvis. De hænger sammen. Nu kan du se det: Det er et træ. Du er ikke alene. Du er bare en lille gren på et kæmpe træ. Stormen rusker stadig. Men den kan ikke røre dig. Du sidder fast på træet. Træet giver dig kraft. Guds nåde.
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om hvad du synes gør det svært at tro på ham eller have tillid til ham.
Invitér ham til at tage del i denne del af dit liv. Bed ham om at hans Helligånd må vise dig hvem du er, hvem Han er, og hvem du er i Ham.