El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Far, tak for alt det gode du gør for mig. Hjælp mig til at leve sammen med dig hver dag. Tak for alle de gaver du giver mig i min hverdag, og tak fordi du aldrig vil lade mig være alene med det, der kan være svært og uoverskueligt. Tak fordi du er trofast.

2. Hvilepladsen

Markusevangeliet kapitel 4, 20

Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager imod det. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.

 

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

De sidste par dage har vi læst om alt det, der kan gå galt med kornet. Hvor er det dejligt at vide, at selvom meget kan gå galt for kornet, så vil der altid været noget, der lander i den helt rigtige sunde jord, der hvor bonden gerne vil have det til at lande. Hvis du åbner dig selv op for ordet, og modtager det og holder fokus på det, så skal Jesus nok komme og gøde jorden og passe dig, sådan som bonden gør med sin mark, og du vil opleve, hvordan troen bærer frugt.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Luk øjnene og åben dig selv for Gud. Tag dig tid til bare at være stille. Nyd den pause fra hverdagen du giver dig selv for at være sammen med Gud. Forstil dig at du er et frø som bliver sået på marken. Se hvordan Jesus passer dig for at du må vokse, blive stærk og bære frugt.

5. Samtale på vejen

Kærer far, jeg er her nu og ønsker bare at være sammen med dig. Kom til mig og tag mig og brug mig i dit arbejde. Lad mig aldrig glemme, at du er Gud, og jeg er dit barn. Tak fordi du aldrig vil kaste mig bort.