1. Bøn
Tak Gud, at du ikke efterlader mig alene, selvom jeg ofte har svært ved at forstå meningen med det, du ønsker at sige til mig. Hjælp mig til at åbne mig for din tale til mig i dag.
2. Hvilepladsen
Matt 15,15-20: Peter bad nu Jesus forklare, hvad han mente med den billedtale, han lige havde brugt. »I har åbenbart stadig svært ved at forstå billederne,« sagde Jesus. »Så hør her: Al den mad, der kommer ind gennem munden, fortsætter ned i maven og forsvinder ud igen. Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre, dvs. de onde tanker, som fører til mord, utroskab, seksuel synd, tyveri, løgn og sladder. Det er den slags ting, der gør mennesket urent – ikke at man spiser uden at have vasket hænderne ifølge bestemte ritualer.«
3. Betragtning
Jesus ønsker at møde os der, hvor vi er og vejlede os. De fleste af os er optagede af, hvad vi spiser, og af om vi er rene og pæne. Men det er ikke den slags renhed, som Jesus er optaget af – Han ser på vores indre, for det er derfra, det, vi gør og siger, udspringer. Han ønsker, at vi skal flytte vores fokus fra det ydre til det indre.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Se på dit eget liv og fokusér på det, du er optaget af – er det renhed i Guds forstand eller i den “ydre forstand”? Vælg at fokusere på Jesus og det, han er optaget af – og mærk, hvad der sker med dig, når Jesus får lov til at bestemme.
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om dine prioriteringer og bed ham tage del i din hverdag – også der, hvor det er svært for dig at vælge med “Guds forstand”.