El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kæreste Jesus. Denne dag skal vidne om, hvem du er, og ikke hvem jeg er i mig selv. Du viser dig for mig, så jeg forundres over din herlighed.

2. Hvilepladsen

Matt 17,5-8: Endnu mens Peter talte, kom en lysende sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: ”Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med. Lyt til ham!” Disciplene faldt på knæ med ansigtet mod jorden, helt overvældede og skrækslagne. Men Jesus bøjede sig ned og rørte ved dem. ”Rejs jer op”, sagde han. ”I skal ikke være bange”. Da de kiggede op, var Jesus alene tilbage.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Åbenbaringen viser, at Jesus er Guds søn, Messias. Disciplene kaster sig ned i rædsel, men i omsorg bøjer Jesus sig ned og rører ved dem, som en moder til sine børn. Mine anstrengelser får mig ikke tæt på Gud, men Gud rækker ned til mig på jorden gennem Jesus. Initiativet er alene hans.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Jeg vil glæde mig over, at byrden til at præstere min egen frelse er taget fra mig.

5. Samtale på vejen

Jeg behøver ikke at frygte dig, Gud. For du bruger din storhed, herlighed og magt til at række ud efter mig.