1. Bøn
Jesus, du har al magt i himlen og på jorden, i det synlige og usynlige rige. Min dag tilhører dig, hjælp og fyld mig med det, jeg behøver.
2. Hvilepladsen
Matt 21,14-17: Derefter blev blinde og lamme mennesker ført hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. Men da ypperstepræsterne og de skriftlærde så de mange helbredelsesmirakler og hørte børnene løbe omkring og råbe: »Priset være Davids Søn!«, blev de rasende og sagde til Jesus: »Hører du ikke, hvad børnene råber?« »Jo, det har jeg hørt,« sagde han. »Men I har måske aldrig læst det sted i Skrifterne, hvor der står: ‘Du har fået småbørn til at lovprise din herlighed’?« Så forlod han dem og gik ud af byen til Betania, hvor han overnattede.
3. Betragtning
Mange samledes omkring Jesus, særligt dem, som ikke var med i samfundet – først og fremmest dem, der var syge, men også dem, der følte sig mindre værd og blev skubbet til side. Jesus har et svar til dem – at Gud har beredt sin lovsang fra netop dem. Vidunderligt! Selv hvor vi ikke føler os med – så har Gud selv hjulpet os til at synge ham lovsang.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Syng lovsange til Gud lige nu – prøv at synge lovsange hver dag i løbet af den næste uge. Få hjælp af din familie eller andre, du bor sammen med.
5. Samtale på vejen
Bed for den flok, du er en del af – bed om, at Helligånden vil være i dem og lyse for deres vej, og for din. Bed om, at mange flere må kende Jesus og blive hjulpet af ham.