1. Bøn
Jesus, jeg står ved vejsiden sammen med alle de andre og ser dig komme. Jeg vil følge dig – du er verdens lys.
2. Hvilepladsen
Matt 21,6-11: De to disciple gjorde, som Jesus havde sagt. De hentede hunæslet og det unge hanæsel og lagde deres kapper på dem, hvorefter Jesus satte sig op på æselføllet. Mange mennesker i mængden bredte deres kapper ud på vejen foran ham, mens andre lagde palmegrene ud, alt sammen for at hylde ham. Og både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:»Hoshana, Davids Søn! Velsignet være den, som kommer i Herrens navn! Hoshana til Gud i det Højeste!«Der blev røre i hele Jerusalem, da Jesus kom ind i byen. »Hvem er han?« spurgte folk. »Det er Jesus,« lød det fra dem i optoget, »profeten fra Nazaret i Galilæa!«
3. Betragtning
Hvem er han? Mange af dem, der spurgte om det, nåede aldrig at fatte betydningen af, hvad der skete. Var det bare en stemning, der greb dem? Blev de overbeviste om, hvem Jesus virkelige var? Fulgte de bare efter de andre – råbte ”Hosianna” ligesom de andre? Fattede de, at dette var forudsagt?
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Ser du Jesus? Føler du trang til at råbe Hosianna? Din herre kommer til dig – også i dag! Han drager ind i dit liv, som en helt speciel gæst i dit liv! Der er ingen, der kender dig som ham og ingen, som har så stor kærlighed til netop dig! Helligånden giver dig svar, når du spørger ”Hvem er han”?
5. Samtale på vejen
Tak Jesus for, at han ville opfylde løfterne fra Det Gamle Testamente. Tak ham for hans ydmyghed og menneskelighed – samtidig med hans Guds væsen. Tak ham for, at han vil tage del i vores verden og har banet vejen for vores fremtid.