El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, vi skal i dag med dig ud i Getsemane have og mindes, hvordan du var angst, fordi du skulle bære min og hele verdens synd. Tak, fordi du gjorde det for mig.

2. Hvilepladsen

Matt 26,36-38: Jesus og disciplene kom nu til et sted, der hedder Getsemane. »Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,« sagde Jesus. Dog tog han Peter og de to sønner af Zebedæus med sig lidt længere frem. Han var sørgmodig og urolig. »Jeg er døden nær af sorg,« udbrød han. »Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder!«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus og disciplene går sammen ud i Getsemane have. En park på Oliebjerget, som er fuld af oliventræer. Her ville Jesus bede til sin Far i Himlen, for Jesus var angst. Tænk, at Jesus også kunne være angst. Han vidste, hvad der skulle ske. Han skulle dø på korset og bære hele verdens synd.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Måske du også kender til at være angst. Find hvile i at bede til din Far i Himlen, ligesom Jesus gjorde. Hvis du har det så svært, så du ikke selv kan finde ord, så tænk på et bibelord eller salmelinje, som kan hjælpe dig. Salme 23 i Bibelen er en god salme. De første vers lyder: Herren er min hyrde, han sørger altid for mig.

5. Samtale på vejen

Vær stille, imens du på din egen melodi eller en kendt melodi synger med dig selv: Hin time i Getsemane jeg aldrig glemme kan, da jeg dig så i angst på knæ, hist i Getsemane.Tak Jesus, fordi han også vil kendes ved os, som lever med angst. Ja, han har selv været der.