2. Hvilepladsen
Matt 26,59-61: Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. Selv om mange falske vidner blev ført frem, fandt de ingen holdbare anklager. Til sidst trådte to mænd frem og erklærede: »Den mand har sagt, at han er i stand til at ødelægge Guds tempel og bygge det op igen inden tre dage!«
3. Betragtning
Planen var, at Jesus skulle dømmes til døden, men de havde ikke noget at dømme ham for. Hvordan finder man skyld hos en mand, hvis eneste skyld var, at han skulle dø for vore synder. Det eneste, de kunne finde på, var, at Jesus havde sagt, at han kunne bryde templet ned og bygge det op igen på tre dage.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Overvej, hvad du kunne dømmes for, hvis det var dig, som stod foran en dommer, som også kender dine tanker. Læg alting over til Jesus, som har taget din straf på sig.
5. Samtale på vejen
Syng eller bed salme 512 i Salmebogen eller bare linjerne:
Gud for alle riger dømmer selv og siger: Denne han er fri. Han er to´t i Jesu blod!
Tak Jesus for, at du er fri og to´t i Jesu blod.