1. Bøn
Jesus, du er anderledes, du er forunderlig. Hvordan kan du være tavs, når du bliver anklaget og dømt? Træng igennem mine anklager mod dig og ind i mit hjerte, så jeg ser dig, som du er – og ikke som jeg synes, du burde være. Tak for, at du tavst tog straffen på dig – i mit sted.
2. Hvilepladsen
Matt 27,11-14: Jesus blev nu ført frem for den romerske guvernør. »Er du jødernes konge?« spurgte han. »Det kan man godt sige,« svarede Jesus. Men da ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere fremførte deres anklager, tav han. »Hører du ikke, hvad de beskylder dig for?« spurgte Pilatus. Men Jesus tav stadig, og det undrede guvernøren sig meget over.
3. Betragtning
Jødernes konge, verdens konge, er under anklage. Hvem har ret til at anklage ham? Han straffer ikke, han giver ikke igen, han er tavs. ”Hører du ikke, hvad de beskylder dig for?” spørger Pilatus og undrer sig. Jeg undrer mig også over Guds tavshed – hvorfor svarer han ikke igen på mine bebrejdelser? Jeg har ingen ret til at anklage.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Det sker, at vi møder hånende ord om Jesus, og vi stiller os indimellem selv i koret af dem, der anklager Gud. Det kan undre os, at han ikke svarer mægtigt igen på andres og vores bebrejdelser. Jesus er tavs på et afgørende tidspunkt i sin rettergang. Hvad gør det ved dine tanker om Gud og din egen oplevelse af hans tavshed?
5. Samtale på vejen
Bed Jesus om at vise dig mere af, hvem han er – også når han overrasker og undrer dig, og når du oplever, at han er tavs. Bed ham om at bryde gennem dine forventninger til ham og virke i dit liv som den levende Gud, han er.