1. Bøn
Herre Jesus, jeg bekender, at min fatteevne er begrænset. Men Tak, fordi du opstod fra de døde! Hjælp mig til at forstå og lytte til dit ord, så mit liv kan spejle dit.
2. Hvilepladsen
Rom 1, 1-4
Kære medkristne i Rom! Dette brev er fra Paulus, som er kaldet til at være apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Det var Gud, der udvalgte mig til at sprede det glædelige budskab, som han for længe siden talte om gennem sine profeter, og som er nedskrevet i de hellige Skrifter. Profeterne forudsagde, at der skulle komme en Frelser, og det er Jesus, Guds Søn og vores Herre. Hvad hans menneskelighed angår, nedstammer han fra Kong David, men hvad hans hellige åndsnatur angår, blev han ved opstandelsen fra de døde anerkendt som Guds magtfulde Søn.
3. Betragtning
Gud ikke bare talte om en frelser; han lovede os én. Gud holdt sit løfte ved at sende sin eneste søn til jorden for at dø i vores sted. Han bekræftede frelsens gyldighed ved, at Jesus opstod fra de døde. Og evangeliet er ikke bare en hovsa-løsning. Gud havde planlagt det i mindste detalje – og afsløret sine planer på forhånd gennem profeternes ord.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Refleksion
Hvilken betydning har det for evangeliets troværdighed, at Jesu frelsende gerning var forudsagt lang tid, før han blev født?
5. Samtale på vejen
Tal med Jesus om det, der er svært i dit liv – han ved, hvordan det er at være menneske. Bed ham om hjælp - han er Guds magtfulde Søn, som kan gøre, hvad der passer ham. Tak ham for både hans medlidenhed og hans magt.