El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre Jesus, jeg bekender, at jeg ofte regner frelsen for en selvfølge. Men Tak, at den ikke bliver mindre omfattende, rig og evig af den grund. Hjælp mig til at lytte til og forstå dit ord, så mit liv kan spejle dit.

2. Hvilepladsen

Rom 1, 8

Først af alt takker jeg Gud for alt, hvad han har gjort for jer gennem Jesus Kristus. Jeres tro er jo blevet kendt i hele verden!

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus levede det perfekte og fejlfrie liv – og gav det til os. Jesus blev straffet og forladt af Gud – i stedet for os. Jesus overvandt døden – og deler den sejr med os. Jesus har givet dem, der tror det, et løfte om evigt liv i overflod af glæde! Den tro sætter spor.

 

4. Udsigtspunktet

Aktion

Meditation

Se Jesus på knæ i Getsemane have. Han sveder blod. For dig. Se Jesus tornekronet. Pisket og hånet for dig. Følg ham, når han bærer sit kors mod Golgata. Nej, dit kors. Se ham hænge forhadt af mennesker og forladt af Gud. Bliv dér, indtil de piller ham ned og bærer ham væk.

5. Samtale på vejen

Tak og pris Herren, fordi døden ikke har det sidste ord. Tak ham for, at du har fået del i det evige liv. Bed om, at din tro må blive kendt blandt dem, du omgås, så de også kan kende ham, som du tror på.