1. Bøn
Gud, giv mig visdommens og åbenbaringens Ånd, så jeg kan se klart og lære dig bedre at kende.
2. Hvilepladsen
Rom 7, 25
Det, jeg her har beskrevet, er, hvad der sker, når man prøver at tjene Guds lov med sit sind, alt imens man stadig er slave under synden. Men Gud ske lov, at Jesus Kristus, vores Herre, redder mennesker ud af den elendighed.
3. Betragtning
Lad ingenting oprøre dig, lad ingenting skræmme dig.
Alle ting forsvinder; Gud ændrer sig ikke.
Tålmodighed vinder alt, den søger. Den, som har Gud,
mangler ingenting: Gud alene er nok.
Theresa af Avila
4. Udsigtspunktet
Aktion
Meditation
Træk vejret dybt to gange. Læg så hånden på maven og mærk, om den bevæger sig sammen med dit åndedræt. Find åndedrættets naturlige rytme. Åndedrættet vidner om, at Gud hele tiden puster sin livsånde ind i dig og gør dig levende. Når luften strømmer ud af dig, kan du give dit liv tilbage til Gud.
5. Samtale på vejen
Tænk over, om du ønsker at give kontrollen over dit liv til Gud. Vær ærlig over for dig selv. Er der nogle specifikke områder, hvor du har brug for øvelse i at overgive kontrol. Bed Gud om styrke og hjælp!