El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, jeg ved, at du ikke er langt borte, men nogle gange kan det være svært at høre dig for verdens larm. Hjælp mig til at åbne mine sanser for dig.

2. Hvilepladsen

Salme 61, 2-3

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Hør mit råb, Gud, lyt til min bøn. Det føles, som om alt håb er ude, og jeg råber til dig i min nød. Sæt mine fødder på en klippefast grund.

 

3. Betragtning

Rigtig mange af vore salmer i salmebogen handler om, at vi må komme til Gud i bøn med alt, hvad der fylder os – både med vor lovsang og vor klagesang. Vi må råbe til ham, når vi er i nød, og han vil høre os og hjælpe os på sin måde. Han vil give os fast grund under fødderne, så vi igen kan gå sikkert fremad.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Meditation

Forestil dig, at du går i en sumpet mose. Det er utrygt, og når som helst kan du falde i et hul.

Så kommer der én, som rækker dig sin hånd og trækker dig op på klippegrunden. Mærk efter, hvor godt det føles at have fast grund under fødderne.

Sådan er det at bygge på klippegrunden, på Jesus Kristus.

5. Samtale på vejen

Klippegrund gør foden fast, frygten flyr for håb i hast,
troen står, hvor tvivlen faldt, kærlighed forsøder alt.

DDS nr. 339