El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Giv mig en sund ærefrygt og Gudsfrygt for dig Gud. Lad mig frygte din udslettende magt og lad det være en test på min ærbødighed for dig. Du er ikke en Gud man taler grimt om eller tager let på!

2. Hvilepladsen

Salmernes Bog 103,11-13

Så højt som himlen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem, der har ærefrygt. Så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der ærer ham.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Gudsfrygt er ærefrygt for Gud. Det er ikke kun "at være bange" for Gud, selvom det måske er en del af det. Men det er at kende proportionsforholdet mellem Gud og mennesket. Gud har krav på al min opmærksomhed og ære.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Gudsfrygt minder måske mest om den uforbeholdende respekt et barn har til en god far. Der er bare den forskel at Gud er den perfekte far.

5. Samtale på vejen

Fortæl Gud at du har brug for en perfekt far, ikke kun en fejlbarlig jordisk far, men en perfekt himmelsk far. Bed Gud om at være din far.