1. Bøn
Herre, lad din kærligheds hellige ild rense min sjæl og mit hjerte og fylde mig med glæde over dig.
2. Hvilepladsen
Salmernes Bog 51,12-16
Giv mig et rent hjerte, oh, Gud, og skab en ny ånd i mit indre. Skub mig ikke væk fra din nærhed, tag ikke din Helligånd fra mig. Lad mig igen glædes over din frelse, og giv mig et lydigt hjerte. Så vil jeg lære syndere dine bud, så de omvender sig til dig. Lad mig ikke dø, selv om jeg er skyldig i drab, men frels mig, så jeg kan synge om din tilgivelse.
3. Betragtning
Dagens tekst er en bøn. En bøn der husker os på at Gud ikke kræver vi skal have et rent hjerte for at komme til ham. Han kender vore hjerters skyggesider, hemmeligheder og kringelkroge. Han ønsker at vi kommer til Ham som vi er med vore smålige og urene hjerter, og lader Ham rense og forny os. Det er en bøn der udtrykker vores afhængighed af Gud. Og afhængighed af denne slags er god og opbyggelig. Det er den skabte der beder om nåde af sin skaber.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Åbn dit indre for Guds ånd. Bed igennem det næste døgn denne bøn ” Giv mig et rent hjerte, skab en ny ånd i mit indre.” Sæt lidt tid af til at reflektere over hvordan det har påvirket dig at gå igennem døgnet med denne bøn i din bevidsthed.
5. Samtale på vejen
I teksten beder vi Gud om ikke at skubbe os bort fra Ham. Bed Gud om hjælp til at du ikke skubber Ham bort fra dig.