1. Bøn
Herre, hvor jeg møder fjendskab, giv mig lyst, mod og styrke til at forsones, så det ikke ødelægger.
2. Hvilepladsen
Filipperbrevet 4,1-3
Kære venner, jeg elsker jer og længes efter jer, I som er min glæde og sejrskrans. Hold fast ved Herren, sådan som jeg har undervist jer om. Jeg opfordrer alvorligt Euodia og Syntyke til med Herrens hjælp at nå til enighed! Og jeg beder dig, min trofaste kollega, om at hjælpe disse to kvinder, der så tappert har stridt sammen med mig i forkyndelsen af det gode budskab sammen med Clemens og de øvrige medarbejdere, hvis navne er indskrevet i livets bog.
3. Betragtning
En helt konkret opfordring lyder her fra Paulus. En opfordring til at komme til enighed, så der ikke opstår splittelse i menigheden, men også så disse to kvinder kan bevare det forbillede, de er ved at være Kristi tjenere, der tappert har stridt sammen med Paulus i forkyndelsen af det gode budskab. Paulus nævner her også det vigtige, at vi hjælper hinanden til at komme til enighed og forsoning, så djævelen ikke får lov til at splitte os.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Se dig selv i en situation, du og en anden ikke har magtet at forsones i, hvor der muligvis efterfølgende har været personlig splittelse imellem dig og et andet menneske. Se Jesu vej i det. Se, hvordan han ønsker at gå med i forsoningen.
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om situationen, og bed Ham gå med på forsoningens vej, så du og dit medmenneske kan opleve forsoning og heling.
Tak Jesus, fordi han er forsoneren.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


