El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære far, tak at jeg må være dit barn!

2. Hvilepladsen

Gal 4,4-7

Men da den tid kom, som Gud forud havde fastsat, sendte han sin Søn her til jorden, født af en kvinde. Kristus gik ind under den jødiske lovs herredømme for at kunne løskøbe os fra at være slaver af den og give os de fulde rettigheder som Guds sande børn. Da I nu er blevet Guds børn, har Gud givet jer sin egen Søns Ånd, og det er den Ånd, som gør, at vi kan kalde Gud vores Far. Altså er I ikke længere slaver, men børn af Gud. Men når I er børn, er I også retmæssige arvinger til alt, hvad Gud har til sine børn.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Vi holdes allesammen til ansvar for noget eller nogen. Vi skal allesammen holde os indenfor den danske lov, vi forventes at holde, hvad vi lover og vi skal gøre, hvad der forventes af os.
I vores forhold til Gud, er der en lov, der er uhyggeligt svær at overholde - og ingen kan udføre opgaven. Vi fejler allesammen! Men det ved Gud godt. Derfor har han sendt sin søn ned til os, for at han, som det eneste menneske nogensinde, kunne opfylde loven for os, så vi kan gå fri - for at vi kunne få barnekår.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Vi var forpligtede til at følge loven til punkt og prikke, men nu er vi børn, ikke tjenere! Nu kan vi lade Jesus opfylde loven for os, og ikke længere måle og veje vores handlinger, for at se om vi er gode nok til Gud. Du er perfekt, du er ren, du er Guds barn!

Prøv at se på dig selv gennem Guds briller - se, at du er ren, elsket, perfekt som du er.

5. Samtale på vejen

Tal med din himmelske far. Tak ham for alt det, han har gjort for dig.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383