1. Bøn
Gode Helligånd, jeg takker dig for, at du bor i mig. Jeg takker dig for, at jeg har Himlen i vente.
2. Hvilepladsen
Tit 3,5b-8: det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv – troværdigt er det ord! Og det vil jeg, at du skal indprente, så de, der er kommet til tro på Gud, lægger vægt på at handle godt og rigtigt; det er godt og gavnligt for mennesker.
3. Betragtning
Hvorfor skal vi handle godt og rigtigt som kristne? Fordi både vi og vores medmennesker har godt af det. Vi skal handle godt og rigtigt overfor vores familie, venner, chefer og den fremmede, som vi møder på gaden. Og vi skal handle godt og rigtigt overfor os selv.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Forsøger du at leve dit liv efter Guds vilje? Hvorfor gør du det? Er det, fordi du tror, det er det bedste for dig? Eller føler du, at det er en pligt, du skal opfylde? Husk, at du allerede er arving til Guds rige. Dine gode gerninger gør ingen forskel her.
5. Samtale på vejen
Tal med Jesus om dit forhold til gode gerninger. Hvordan har du det med dem? Tak ham for, at han allerede har lovet dig en plads i Himlen ene og alene på grund af din tro.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


