El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, du kom til de syge, du kom til syndere. Kom til mig.

Du er Kristus, Guds søn. Frels mig.

Tak, at du elsker mig!

2. Hvilepladsen

Joh 8, 39-47

39 »Vores far, det er Abraham,« sagde de. »Hvis I virkelig var Abrahams børn, ville I have den samme tro, som han havde,« fortsatte Jesus. 40 »Men nu prøver I at slå mig ihjel, jeg, som har sagt jer sandheden, den sandhed, jeg har fået fra Gud. Det ville Abraham aldrig have gjort. 41 Nej, I adlyder jeres virkelige far, når I bærer jer sådan ad.« »Vi er ikke uægte børn,« råbte de. »Vi har kun én far, og det er Gud!« 42 »Hvis Gud havde været jeres far, så ville I have elsket mig, for det er Gud, der har sendt mig.
43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I er ude af stand til at høre efter. 44 Jeres far er Djævelen, og I er villige til at gøre alt det onde, som han gerne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at ødelægge mennesker. Han har sat sig op imod sandheden, og der findes ikke noget sandt i ham. Det er helt naturligt for ham at lyve, for han er ophavsmand til alle former for løgn og bedrag.
45 Mig tror I ikke på, fordi jeg siger sandheden. 46 Hvem af jer kan påvise, at jeg skulle have gjort noget forkert? Når nu det, jeg siger, er sandt, hvorfor tror I så ikke på mig? 47 Den, der tilhører Gud, lytter til hans ord. Men I lytter ikke til Guds ord, fordi I ikke er hans børn.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Gud sendte Jesus til verden for at frelse og opsøge det fortabte. Mange tager imod denne hjælp. Men nogle går fortabt. Jesus forsøger af alle kræfter at få mennesker til at elske ham. Men tvang er ikke vejen.

Jøderne havde én Gud. De kunne ikke tro, at Jesus var Guds søn. Hvor må det have været svært og hårdt for Jesus at stå overfor mennesker, der ikke ville tage imod Hans hjælp og kærlighed – både dengang og i dag.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Forfatteren Agatha Christie har udtalt følgende: ”Hvis du elsker, vil du komme til at lide; hvis du ikke elsker, ved du ikke, hvad et kristent liv er.”

Jesus elskede dem, som Han stod overfor og ville gå lidelsens vej for at vinde dem for Gud. Mediter over, hvad det betyder for dig.

5. Samtale på vejen

Napoleon Bonaparte: ”Bibelen er ikke bare en bog. Den er et levende væsen med en kraft, som overvinder alle modstandere.”

Vi ved, at Jesus ved sin død og opstandelse overvandt sine modstandere.  Tak og lovpris Ham derfor med sang og bøn.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383