El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Evige Gud.
Det er godt at kende dig.
Jeg drikker rigeligt af din kilde.
Din kilde er en kilde til liv.
Hvor er det godt at være hos dig.
Min Gud.

Du fører bog over min elendighed, mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog (Sl.56).

2. Hvilepladsen

Joh. 9, 39-41

39 Da sagde Jesus: »Denne verden vil blive dømt, nu da jeg er kommet. De blinde bliver seende, men de seende bliver blinde.« 40 Da nogle af de farisæere, som fulgte med Jesus, hørte det, sagde de: »Vil du måske påstå, at vi også er blinde?« 41 Jesus svarede: »Havde I været blinde, ville I have været uden skyld. Men så længe I påstår, at I kan se, er I skyldige!«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Mennesket var hos Gud, men blev adskilt fra Gud. Mennesket var helt, men blev brudt. Det var ikke, hvad Gud havde tænkt. Det var sket, men der skete noget mere. Jesus kom for at genoprette alt det tabte. Mennesket kan igen blive helt og kende Gud.

Spørgsmålet er ikke længere, hvordan jeg kommer tilbage til Gud, for Gud er kommet til mig. Jesus siger: ”Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de, der ser, skal blive blinde”.

Den, der erkender, at han har brug for hjælp, får hjælp. Jesus er kompromisløs kærlighed.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Luk øjnene og slap af i dine led og muskler. Find et behageligt sted at sidde. Erkend på hvilke områder, du har brug for hjælp. Kom til Jesus, for han fuldender dig og genopretter alt det, der er brudt i dit liv.

5. Samtale på vejen

Jesus.
Jeg tænker på dig.
Der er noget omkring din person,
som endnu er skjult for mig.
Jeg tror på dig,
men jeg ved, at du gemmer på noget, jeg endnu ikke har set.
Hvor er der meget, jeg ikke ved om dig.
En ting er jeg dog overbevist om i mit hjerte:
At du er det mest troværdige af alle mennesker.
Derfor bekender min tro på dig.
Min Jesus.

Er vi utro forbliver han dog tro (2 Tim 2,13).


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383