1. Bøn
Du er den, der giver liv til os alle,
du er lyset, som oplyser vores indre.
Din kærlighed omslutter dem, der følger dig.
(Salme 36,10-11)
2. Hvilepladsen
Joh. 10, 1-6
3. Betragtning
Dagens vandring handler om følgeskab. Om at vandre efter nogen. Om at vente i natten. Om at vi mennesker er sociale væsener, der følger morgengryets stemmer – også andre end hyrdens.
Vi jager de stemmer, der i nattens mørke lokker os ud af folden. Vi er fulde af tillid. Vi er ukritiske, og vi har i larmen glemt at vente på hyrdens sagte stemme, der lyder ved morgengry: Rejs dig, min elskede. Kom med mig.
Når vi forlader nattes hvile, er der mange eventyr, vi kan forlade den til fordel for. Jeg håber, at jeg altid vil forlade nattens trygge fold, fordi jeg hører Jesu stemme kalde mig ud på nye eventyr med Ham.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Forestil dig, du er med i historien.
Ligger i folden, i nattens mørke og venter og lytter.
Du hører noget pusle ved hegnet.
En stemme kalder ud i natten.
Hvad siger stemmen?
Hvem – eller hvad - lokker dig ud af folden?
Hvordan reagerer du på stemmen?
Forestil dig, at du denne nat vælger at blive i folden til morgenen gryr.
Hvordan er det at vente?
Hvordan lyder hyrdens stemme?
Hvad siger hyrden til dig?
Hvor leder hyrden dig hen i dag?
5. Samtale på vejen
Gør salme 121 til din bøn og tak:
Herre, du sørger for, at jeg ikke snubler.
Du, som passer på mig, sover aldrig.
Herre, du er den, der beskytter mig,
du har taget mig under dine vinger.
Du holder hånden over mig om dagen,
om natten er jeg tryg hos dig.
Herre, du bevarer mig fra alt ondt,
du våger over mit liv,
du værner om mig, hvor jeg er,
nu og til evig tid.
(frit fra salme 121)
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


