1. Bøn
Herre, lad mig være stille. Lad mig lukke alt andet ude nu, og blot koncentrere mig om dig og dit ord alene.
2. Hvilepladsen
Joh. 14, 8-11
3. Betragtning
Her gør Jesus det helt klart for disciplene, at han er ét med Faderen. Disciplene har svært ved at tro det, og Jesus henviser til de undere, de har set ham gøre. Det er et stort spørgsmål, som Filip stiller Jesus. Alle jøder ville gerne se Faderen, men det var ikke muligt, fordi han var for hellig. Derfor virker Jesu udtalelse for utrolig til, at disciplene kan tro det. Det samme kan vi opleve i vores liv. Det virker for utroligt, at Jesus skulle være ét med Faderen! Den højeste magt! Det kan være svært at tro, fordi vores afhængighed af ham i langt højere grad er på det åndelige plan end på det fysiske. Vi har gode sygehuse, mange penge, et velfungerende politikorps og ingen naturkatastrofer. Vi føler os sikre på tilværelsen. Det er derfor vigtigt at huske, at vi altid er i hans hånd, og at vores tid kun er til låns. Det er også vigtigt at huske, at det er godt at være i hans hånd, fordi han har omsorg for os.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Overvej, hvad det betyder for din tro, at du faktisk også er afhængig af Jesus på det fysiske plan. Han har magt til at gøre levende og slå ihjel. Han har al magt.
5. Samtale på vejen
Tak Jesus, fordi han har omsorg for dig - både på det fysiske og åndelige plan. Bed om at blive bevaret i troen på ham.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


